Tekniker med CNC baggrund


Er du en engageret og systematisk teknisk tegner, værktøjstekniker eller konstruktør og har CNC baggrund? Og drømmer du om at arbejde med CAD/CAM og teknisk produktionsforberedelse? Så er du måske lige netop den nye kollega, vi søger til vores team.

OM JOBBET
Som tekniker bliver du en del af vores projektteam, der har en central og afgørende position i virksomheden, da de er bindeleddet igennem hele processen fra idéfasen til endelig levering af det færdige projekt.
Jobbet som tekniker er således også meget alsidigt og omfatter alt fra rådgivning af kunden til tilrettelægning af en effektiv produktion. Du får dermed et bredt ansvar og mulighed for at følge dine projekter til dørs.

PRIMÆRE OPGAVER OG ANSVARSOMRÅDER
• Rådgivning og dialog med kunden
• Forberede emner i CAD/CAM software
• Kalkulation og tilbudsgivning
• Projektopfølgning med fokus på kvalitet, levering og økonomi
• Koordinering mellem leverandør og produktion

OM DIG
Vi forestiller os, at du er uddannet som enten teknisk designer,  produktionsteknolog, værktøjsteknikker eller konstruktør og har en CNC-baggrund. Stillingen kan tilpasses din erfaring, da vi sørger for den nødvendige oplæring. Vi hører derfra gerne fra dig uanset hvor mange års erfaring, du har med i rygsækken.

KVALIFIKATIONER
• Du har erfaring med CAD/CAM programmering
• Du behersker engelsk i skrift og tale
• Du har teknisk flair og let ved at forstå komplekse processer
• Du har stærke samarbejds- og kommunikationskompetencer
• Du er social, udadvendt og trives med kundekontakt
• Du arbejder struktureret og løsningsorienteret

VI TILBYDER
Som tekniker hos Formkon får du ikke blot et spændende og ansvarsfuldt job, du får også frihed til at præge din egen rolle og udvikle dig personligt og fagligt.
Formkon er ligeledes præget af et uformelt arbejdsmiljø med en fri omgangstone, hvor der er høj grad af fleksibilitet samt et unikt arbejdsfællesskab.
Vi tror på, at de bedste resultater skabes i et stærkt team, hvor vi arbejder sammen om at løfte hinanden og sikre, at alle trives.
Du bliver derfor en del af et hold og en ’OneTeam’ kultur, hvor vi løfter i flok og alle er bevidste om, at vi er gensidige afhængig af hinanden for at lykkes.

INFORMATION OM JOBBET

Arbejdssted: Skive
Tiltrædelsesdato: Hurtigst muligt
Branche: Støberi og bearbejdning
Jobtype: Fastansættelse 37 timer
Jobkategori: Projektledelse og teknisk produktionsforberedelse

Har du spørgsmål til stillingen – kontakt Peter Fly Kristensen på telefon 91 52 11 53.

Sådan ansøger du jobbet
Udfyld felterne nedenfor og upload dit CV og/eller send et link til din Linkedin profil. Du behøver ikke sende en ansøgning, men svar i stedet kortfattet på de 4 spørgsmål.

Alle ansøgninger og dialog omkring jobbet behandles fortroligt.

Vi holder samtaler løbende og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Søg jobbet her

  • Maks. filstørrelse: 1 GB.