Key Account Manager


Drømmer du om et salgsjob i støberibranchen, hvor fremtidens produkter formes, beslutninger træffes hurtigt, og din indflydelse er betydningsfuld?

Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så læs mere om vores stilling som Key Account Manager hos Formkon.

Om jobbet
Som Key Account Manager hos Formkon bliver din primære arbejdsopgave at sælge prototyper og mindre serier fremstillet ved støbning eller CNC-bearbejdning i aluminium og magnesium.

Du indgår i et stærkt salgsteam bestående af salgsdirektøren og to øvrige Key Account Managers. Størstedelen af kunderne er udenlandske og du får ansvaret for dine egne kunder. Vores største marked er bilindustrien, men vi arbejder også for en række andre industrier.

Vi arbejder primært med projektsalg af nye produkter, så du får indsigt i fremtidens produkter. Kunderne leverer 3D filer og 2D tegninger, som vores tekniske projektafdeling gennemgår og kalkulerer kostpriser på. Din opgave er at afklare kundens behov og drive en struktureret salgsproces, som sikrer at ordren kommer i hus.

Arbejdsopgaverne i punktform

  • Tilbudsgivning til nye og eksisterende kunder
  • Opfølgning på tilbud og forhandling af priser
  • Sparring med teknikere i forhold til konkrete projekter
  • Pleje og vedligehold af kunderelationer
  • Opfølgning på afsluttede projekter med henblik på mersalg
  • Messedeltagelse og kundebesøg

Hvis du trives med opsøgende salg, kan jobbet tilpasses, så dette også bliver en del af din dagligdag.

Om dig
Der kan være forskellige indgangsvinkler til jobbet. Du kan have en teknisk baggrund som værktøjsmager, industritekniker, maskinmester, ingeniør, eksporttekniker eller lignende. Alternativ kan du have en kommerciel baggrund. Eller måske sidder du i en lignende stilling i metal eller plast branchen. Din præcise baggrund og dit erfaringsniveau er ikke afgørende; det vigtigste er, at du har nogle tekniske forudsætninger for at forstå vores branche, er udadvendt og god til at skabe relationer, samt at du har motivation og lyst til at lære

Kvalifikationer

  • Du er udadvendt og er god til at skabe relationer
  • Du har teknisk flair – Optimalt i forhold til vores branche
  • Du behersker engelsk i skrift og tale. Kan du tysk, er dette en fordel, men ikke et krav.
  • Du er selvstændig, løsningsorienteret og proaktiv
  • Du behersker Microsoft Office pakken. (Word og Excel).
  • Du bor i fornuftig køreafstand fra Skive eller er indstillet på at flytte for jobbet.

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte salgsdirektør Dan Nielsen på telefon 61 55 68 67.

Sådan ansøger du jobbet
Udfyld felterne nedenfor og upload dit CV eller send et link til din Linkedin profil. Du behøver ikke sende en ansøgning, men svar i stedet kortfattet på de 2 spørgsmål.

Alle ansøgninger og dialog omkring jobbet behandles fortroligt.

Send ansøgning

  • Maks. filstørrelse: 1 GB.
    Formkon A/S er dataansvarlige for de oplysninger, som du indtaster i din jobansøgning. Når du ansøger, accepterer du, at vi registrerer og samler dine personlige oplysninger, som du indtaster i forbindelse med din ansøgning. Dette gælder også billedmateriale. Vi opbevarer din ansøgning samt de andre oplysninger, som du har indtastet, indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet, og max 6 måneder herefter. Herefter slettes alle dine personlige oplysninger.